SQ1 badekarret fra Copenhagen Bath er designet i samarbejde med den danske designer Mikal Harrsen, der med sikker hånd forener kontraster i et harmonisk og præcist formsprog. Knivskarpe linjer møder bløde, afrundede former i et design, hvor klarhed og præcision balanceres af organiske, skandinaviske linjer.
Badekarrets facon er gennemtænkt ned til mindste detalje og skabt med ergonomisk siddekomfort i den ene ende og afslappet liggekomfort i den anden. Det integrerede rygstykke, formet som en chaiselong, understøtter kroppen og inviterer til ro og fordybelse. SQ1 indbyder både til stille øjeblikke med en god bog og et glas vin – og til fuld afslapning, hvor du læner dig tilbage og lukker verden ude.
Placer badekarret enten fritstående eller back-to-wall alt efter rummets udtryk og indretning.
SQ1-kollektionen er skabt som et skulpturelt midtpunkt i badeværelset – en personlig oase, hvor form og funktion mødes i en afbalanceret helhed.
Find dine bløde badehåndklæder frem, tænd et stearinlys, og giv dig selv lov til at forsvinde fra omverdenen for en stund.
Scandinavian Suite – Time for you.
“Som designer lever jeg gennem visuelle indtryk,” siger Mikal Harrsen.
| Vægt | 232 kg |
|---|---|
| Størrelse | 170 × 72 × 55 cm |
| Farve | Mat hvid |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.